En samtale om seksualitet, intimitet, embodiment og mindfulness ved Mikkel Marquardsen og Shlomy Ofer

I denne 43 minutter lange YouTube-video, kan man opleve en samtale mellem Mikkel Marquardsen og Shlomy Ofer, som begge er undervisere på onlinekurset Mindfulness og Sexologi. Kurset forløber over 10 sessioner mellem d. 12. oktober 2021 – 21. december 2021.

Samtalen i videoen går primært på, hvordan mindfulness kan bidrage til både behandling og forståelse af sexologiske problemstillinger. Marquardsen og Ofer har tidligere arbejdet sammen et projekt om at integrere mindfulness på Sexologisk Klinik, og har begge erfaring med behandling af sexologiske problematikker gennem mindfulness.

Det fremhæves b.la. hvordan mindfulness i høj grad omhandler at være nærværende i nuet og ikke dømme de følelser og tanker der dukker op. Det handler altså i høj grad om at arbejde med sit systemi stedet for at arbejde imod sit system, og således skabe mere ro og tilstedeværelse. Hvis man hele tiden går og bærer på en subtil stressfølelse i sin hverdag, som mange af os gør, og så tager denne følelse med ind i de rum hvor vi gerne vil være intime og seksuelle, kan det skabe store udfordringer. Netop derfor kan mindfulness være så brugbart, da det kan være med til at etablere den fysiologiske og psykiske platform der skal til, før at man kan give sig hen til en oprigtig intimitets- og tryghedsfølelse med et andet menneske.

Begrebet ”non-judgemental awareness” fremhæves i videoen som et nøgleord, når det kommer til behandling af sexologiske problemstillinger gennem mindfulness. Dette er netop fordi, at mange går rundt med specifikke forventninger til os selv, vores partnere og den sex, vi har. Disse forventninger gør os enormt selvbevidste, og fører til, at vi dømmer os selv når vi ikke lever op til forventningerne. Gennem etablering af en ”non-judgemental awareness” kan man i højere grad lære at slippe forventningerne og fokusere på selve oplevelsen som den træder frem i øjeblikket – uden at dømme den.

Desuden fremhæves det mod slutningen af videoen, at det er enormt vigtigt for udfoldelsen af mindfulness, at det teknikkerne udbredes gennem autentiske fagpersoner som har en dybdegående forståelse for fænomenet. Mindfulness har rødder og en lang tradition i buddhismen, hvor mange har brugt et helt liv på at mestre principperne – og det er derfor ikke noget, man bare lige tilegner sig over to dage, men noget man løbende må praktisere og integrere i sit liv.

Læs mere om kurset Mindfulness og sexologi

En samtale om seksualitet, intimitet, embodiment og mindfulness ved Mikkel Marquardsen og Shlomy Ofer

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.