Formål:
Formålet med kurset er, at give fagpersoner der arbejder med mennesker med psykiske lidelser, en grundlæggende viden om hvordan seksualitet påvirkes af psykiatriske diagnoser og behandling, og om hvordan psykiske lidelser, og behandlingen heraf, kan påvirkes af seksualiteten.
WHO anser seksualitet som en essentiel og integreret del af det at være menneske. Seksuel funktion bliver dog ikke altid anset for at være et vigtigt aspekt af behandlingen, når man arbejder med svær psykisk lidelse som fx skizofreni. Alligevel anser visse studier det som en af de vigtigste faktorer ift. noncompliance med antipsykotisk medicin, og flere steder er det dokumenteret, at mennesker med skizofreni ser det som dét aspekt af deres behandling, hvor der mangler mest fokus. At arbejde med seksualitet og nærhed er det samme som at tilbyde en helhedsorienteret rehabilitering.
Temaer:
Hvordan påvirker psyken seksualiteten? Hvilke seksuelle problemer kan opstå i forbindelse med en psykiatrisk diagnose? Hvordan påvirker psykofarmakologisk behandling lyst og seksuel funktion? Hvordan taler man om seksualitet og sex på en professionel måde? Og hvad giver mening hvornår i et behandlingsforløb? Dette kursus giver viden om lige netop det.
Kursusform:
Over to dage får I en grundlæggende viden om ovenstående emner. Undervisningen krydres med refleksionsøvelser og debat. Der vil være mulighed for at have konkrete problematikker eller cases med.
Målgruppe:
Medarbejdere i psykiatrien eller fagpersoner, der arbejder med mennesker med psykisk lidelse.
Pris:
Pris pr. deltager: 4000,- kr. ex. moms.
Inkluderet i prisen er fuld forplejning. Endvidere inkluderes bogen Kort og godt om seksualitet, der udleveres på første kursusdag.
Tilmelding og betaling er bindende. Kurset oprettes ved minimum 8 tilmeldte.
Hvis restriktioner ændres kort inden pga. Covid-19, og det ikke er muligt at mødes fysisk, er det muligt, at kurset bliver afholdt online. I så fald refunderes et beløb for forplejning og kursusfaciliteter.
For yderligere viden om sexologi, anbefales kurset Intensiv Basal Sexologi.
Dato og sted:
29. august – 30.august 2023. Begge dage er fra kl. 9.00 – 16.00
Kurset afholdes hos PsykologPro i Køge
Tilmeldingsfrist:
30. juni 2023
Undervisere:
Nina Lildal-Schrøder