Samtalen om seksualitet, seksuel sundhed og seksuel trivsel er ikke altid nem, da disse emner i en vis grad til stadighed er tabubelagte. Ved kronisk sygdom oplever mange patienter en række seksuelle problematikker og dysfunktioner, og i sådanne situationer er det vigtigt at man som social- og sundhedsfaglig kan facilitere samtalen om seksualitet 

I en artikel af Jesper Bay-Hansen (2014), som er speciallæge i almen medicin og specialist i klinisk sexologi, beskrives det med udgangspunkt i sygeplejerskens rolle hvordan man i højere grad kan og bør gøre en indsats for at åbne samtalen om seksualitet i patientkontakten. Det beskrives b.la. hvordan en af grundende til, at det kan opleves så svært at italesætte seksualiteten i mødet med patienten er, at der eksisterer et dobbelt tabu. Dette indebærer, at man som fagperson kan være bekymret for at krænke både sin egen og patientens blufærdighed, og at man desuden kan frygte at man overskrider sine egne faglige kompetencer. Som fagperson kan man afhjælpe det dobbelte tabu ved at opsøge faglig viden og aktivt tage en beslutning om at italesætte seksuelle emner på et professionelt grundlag, som er gavnligt for både fagperson og patient.   

Vi ved, at mange mennesker som lever med kronisk sygdom, oplever forskelligartede seksuelle problematikker og dysfunktioner som følge, hvilket fører til en forværring af den overordnede seksuelle sundhed. Seksuel sundhed kan ses som et mangefacetteret fænomen, der baserer sig på alle seksualitetens komponenter, hvilket både omfatter biologiske, fysiologiske, kognitive, personlige og relationelle komponenter. Det kan altså både være medicinske tilstande, viden og uvidenhed, selvsikkerhed, seksuel lyst, kærlighedsfølelser, forhold og meget andet der er på spil, når den seksuelle sundhed forværres. Det er altså ikke kun de fysiologiske seksualfunktioner der påvirkes ved kronisk sygdom, og behandlingen bør afspejle dette.  For at kunne udføre et psykosocialt støttende, sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde, må man som social- og sundhedsfaglig person derfor være i stand til at initiere samtalen om seksualitet.  

Bay-Hansen præsenterer i den forbindelse PLISSIT-modellen, som er et værktøj for hvordan man kan starte og strukturere samtalen om seksualitet på forskellige samtale- og interventionsniveauer. Denne omhandler b.la. at skabe et rum, hvor det aktivt italesættes at samtalen om seksualitet er tilladt, at give patienten en generel men begrænset viden om sygdommens mulige påvirkning af seksualiteten og at komme med specifikke løsningsforslag til de seksuelle problematikker. Derudover er der et terapeutisk behandlingselement, hvor patienten, hvis der er behov for det, kan tilbydes forskellige former for behandling og terapi. Læs mere om PLISSIT-modellen og resten af artiklen af Jesper Bay-Hansen her: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2014-9/samtalen-om-seksualitet 

Hvis du kunne tænke dig at lære mere om hvordan man som social- og sundhedsfaglig kan initiere samtalen om seksualitet, så tilmeld dig kurset Samtalen om seksualitet – med særligt fokus på seksuelle problemer ved kronisk sygdom, ved underviser Jesper Bay-Hansen.