Formål:
Formålet med kurset er, at sætte fokus på seksuelle problemer og dysfunktioner hos mænd og de konsekvenser, det har for mandens selv og en eventuel partner. Desuden at belyse de hyppigste årsager til seksuelle problemer og dysfunktioner hos mænd, samt at give et fagligt opdateret overblik over de behandlingsmæssige muligheder.
Temaer:
- Hvornår søger mænd typisk hjælp til håndtering af seksuelle problemer?
- Hvad er forskellen på et seksuelt problem og en seksuel dysfunktion?
- Den seksuelle respons hos mænd: Hvilken model genkender mænd uden seksuelle dysfunktioner sig typisk i? Og hvilken model genkender mænd med seksuelle dysfunktioner sig oftere i?
- En oversigt over seksuelle dysfunktioner med særligt fokus på manglende seksuel lyst, rejsningsbesvær, orgasmisk dysfunktion og smerter under og efter sex. Definition af de mest almindelige seksuelle dysfunktioner.
- Fysiologiske årsager til seksuelle dysfunktioner med særligt fokus på åreforkalkning og rejsningsbesvær.
- Psykiske årsager til seksuelle dysfunktioner, herunder præstationsangst, heterocentrisk overfokusering, stress- og belastningsreaktioner, eksistentielle kriser og depression.
- Medicinske årsager til seksuelle dysfunktioner, som det eksempelvis ses ved behandling med antidepressiv medicin af typen SSRI.
- En fagligt opdateret oversigt over de behandlingsmæssige muligheder af følgende dysfunktioner: Manglende lyst, rejsningsbesvær, tidlig og sen sædafgang samt anorgasme.
- Partnerinddragelse – hvorfor er det vigtigt?
Kursusform:
Undervisning sammensat af faglige oplæg og refleksionsøvelser primært to og to.
Målgruppe:
Social- og sundhedspersoner i bredeste forstand, herunder sygeplejersker, psykologer, psykoterapeuter, sexologer og læger.
Underviser:
Jesper Bay-Hansen