Kompetencefonde

Vidste du, at du kan søge kompetencefonde til at betale størstedelen af dit kursus?

Vi ved alle, at det er gå på kursus og at videreuddanne sig, er vigtigt, nødvendigt, professionelt, givende… og dyrt. Ofte er det noget vi må forhandle med chefen om eller betale selv. Men vidste du, at nogen faktisk har en mulighed mere?

Hvis man er offentligt ansat, er det muligt at søge forskellige kompetencefonde, der så dækker noget af kursusprisen. Alt afhængig af ansættelsessted kan både fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker, psykologer, læger, pædagoger, lærer og mange flere søge.
Den Kommunale Kompetencefond kan fx støtte med op til 30.000 kr. årligt til efter- og videreuddannelse. Den Kommunale Kompetencefond støtter med 80% af kursusprisen.
Den Regionale Kompetencefond kan støtte dig med op til 30.000 kr. og op til 50.000 kr. til en masteruddannelse. Fortrinsvis til kompetencegivende efter- og videreuddannelse.
I Den statslige Kompetencefond er der forskellige beløbsgrænser, alt efter hvilken fondspulje man hører ind under.

Der er lidt forskellige måder at søge de forskellige Kompetencefonde på, men overordnet skal du følge disse skridt:

  1. Undersøg dine muligheder. Hvor er du ansat og er du dækket af en fælles overenskomst?
  2. Find det kursus eller den uddannelse du er interesseret i. Du skal indhente så meget information som muligt og skal som minimum have en kursusbeskrivelse, udbyder, pris og link klar.
  3. Tal med din chef. Din leder skal godkende kurset eller uddannelsen.
  4. Udfyld ansøgningsskemaet
  5. Kryds fingre og vent…

På alle fondene er der en del tid til sagsbehandling og ansøgningerne bliver vurderet X antal gange om året. Det betyder at du skal være ude i lidt god tid. Heldigvis opslår Sexologisk UddannelsesCenter vores kurser minimum 6 måneder før afholdelse.

Kompetencefonde

Vidste du, at du kan søge kompetencefonde til at betale størstedelen af dit kursus?

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.