Vulvo-vaginal sundhed

Vulvo-Vaginal Sundhed

Formål:

Dette kursus sætter fokus på, hvad kvinder selv kan gøre for at få en bedre vulvo-vaginal sundhed, og hvordan vi som fagpersoner kan vejlede og rådgive dem.

Temaer:

Vulvo-vaginal slimhinde og vævspleje med og uden brug af østrogen, med brug af dilator, vibrator og andre hjælpemidler. Et særligt fokus vil være på menopause, lichen sclerosus, senfølger af indvendig og udvendig underlivsstrålebehandling, anti-østrogen-behandling efter østrogenfølsom brystkræft, arvævsbehandling og gravide kvinder med varicer i kønslæber.

Etablering af optimal muskeltonus. Når 70% kan få effekt at bækkenbundstræning, hvorfor har så mange da stadigt problemer med inkontinens? Hør om hjælpemidler – fysiske såvel som websites – til at motivere og optimere bækkenbundstræning. Hvad stiller vi op med de resterende 30%? Kan vi hjælpe dem bedre end med ble?

Styr din bækkenbund! Bækkenbunden kan overstyre og spænde ukontrolleret op ved penetration; samleje såvel som gynækologisk undersøgelse. Hvordan kan kvinden atter få etableret et godt samarbejde med bækkenbunden? Hvordan forklarer vi hende, hvorfor bækkenbunden spænder op?

Lad os tale om at tale om sex. Med kendskab til vulvo-vaginale nerver, muskler, slimhinde og væv hvordan svarer vi så på spørgsmål, som handler om sex. Hvad bliver I spurgt om, og hvordan svarer vi bedst. Lad os i fællesskab svare på de svære spørgsmål. Send gerne spørgsmål forinden.

Kurset kan med fordel tages efter Seksuelle problemer og dysfunktioner hos kvinder

Kursusform:

Undervisning sammensat af faglige oplæg og case øvelser.

Målgruppe:

Kurset henvender sig til sundhedsfaglige behandlere, der arbejder med vulvo-vaginal sundhed, fx læger, sygeplejersker, jordemødre og fysioterapeuter.  

Undervisere:

Rosemarie Wedell-Wedellsborg

Kursus form

1 dags kursus

Målgruppe

Kurset henvender sig til sundhedsfaglige behandlere, der arbejder med vulvo-vaginal sundhed, fx læger, sygeplejersker, jordemødre og fysioterapeuter.

Foredragsholdere

Rosemarie Wedell-Wedellsborg

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.